Holtug MC ApS

 Tilbage til: Honda priser 2015
Specifikationer
Pris: kr. 109.999 SPAR kr. 10.000,-
Motor: 2-cylindret, V-motor, vandkølet
Volumen: 680 cc
Effekt: 60 hk (95/1/EC) v/7.750 om/min.
Max. drej. moment: 60 Nm v/5.500 om/min.
Antal gear: 5
Transmission: Kæde
Stel: Stål
Sædehøjde: 841 mm
Tankvolumen: 17,5 liter
Farve: Guldmetal - Sølv - Tricolour

Download katalog (ca. 4 MB)                                                  Honda Access katalog (ca. 10 mb)

.
Efter mere end 20 år på markedet har Transalp fået sin største ”makeover”, således at det faktisk er en helt ny motorcykel, der kommer på markedet i 2008. Men selve grundkonceptet er uændret, Transalp skal være all-rounderen, der placeres midt mellem de ”rene” enduro maskiner og de store on/off maskiner, således at Transalp besidder lidt af enduro maskinernes agilitet og en stor portion af de store on/off maskiners komfort. Derfor har Transalp også gennem årene hørt til blandt de foretrukne, når man virkelig skulle på langtur, uden at miste den daglige brugbarhed der også kendetegner Transalp. Alt dette skulle designerne bibeholde i den nye version.
Motormæssigt gik man ud fra den kendte V-twin konfiguration, med forøget motorvolumen til 680 cc, 8 ventiler og benzinindsprøjtning. Dette sammen med vandkølingen giver en meget kompakt, harmonisk og vibrationsfri motor, som er ideel til formålet. Stelmæssigt har man bibeholdt det stærke stålstel, og man har ligeledes arbejdet ud fra den allerede optimerede affjedring, men hjul og bremser er ændret radikalt. Hjulstørrelsen foran er nu 19” mod tidligere 21”. Baghjulet er størrelsesmæssigt uændret, men dækmonteringen er ændret fra 120/90 til 130/80. Bremsemæssigt optræder Transalp nu for første gang med Hondas CBS kombibremsesystem med ABS (standard i Danmark). Ændringen i hjul og bremser skyldes primært et ønske om bedre køre- og bremseegenskaber på asfalt.
Også designet er helt nyt, skabt i Europa til europæiske købere. I en tid hvor meget bliver større og mere omfangsrigt, har man på den nye Transalp koncentreret indsatsen om at designe kåbe, tank og sædeenhed mere kompakt; en tydelig indikation på dette er forlygten med dobbelt over/under lysenhed. På udstyrssiden har Honda Access arbejdet tæt sammen med designteamet om udviklingen af et omfattende udstyrsprogram til den nye Honda XL 700 VA Transalp, således at køberne kan vælge udstyr til både den store rejse og til den daglige transport.