HOLTUG MC APS

 
 Tilbage til: Honda priser 2015
 

 
Specifikationer
Pris: kr. 249.9965
Motor: 4-cylindret V-motor, vandkølet
Volumen: 1.237 cc
Effekt: 129 hk (95/1/EC) v/7.750 om/min
Max. drej. moment: 126 Nm v/6.500 om/min
Antal gear: 6
Transmission: Kardan
Stel: Aluminium
Sædehøjde: 850 mm
Tankvolumen: 21,5 liter
Farve: Rødmetal – Hvidmetal

 

Download Honda 2012 katalog (8 MB)

Honda har med den nye Crosstourer lanceret anden del af den trilogi som blev indledt med præsentationen af VFR 1200F i 2009. Allerede på EICMA udstillingen i 2010 viste Honda en konceptudgave af det, der senere skulle blive til produktionsudgaven af Crosstourer og med denne model og NC 700X fra i år samt Crosrunner fra 2010 tilbyder Honda nu et komplet fornyet on/off program.Crosstourer er topmodellen og den mere end matcher, hvad der i øvrigt tilbydes på markedet i klassen over 1000 cc. Den avancerede 1237 cc V4 motor fra VFR 1200 F er her blevet optimeret med henblik på mindre topydelse og mere effekt fra bunden og i mellemområdet. Stellet kommer også fra VFR 1200 F, men affjedringen er ændret med længere vandring (165 mm for og 146 mm bag) med henblik på modellens offroadkapaciteter. Ligeledes er eger hjulene på Crosstourer udviklet specielt til formålet og dækmonteringen: 110/80-R19 foran og 150/70-R17 bag er også valgt for at gøre X-modellen agil og let at håndtere uanset vejkonditioner og underlag. Bremserne er af samme type som VFR 1200F, det vil sige radialmonterede 6-stemplede bremsekalipere foran og en enkelt dobbeltstemplet kaliper og det hele styres af Hondas avancerede CBS/ABS bremsesystem. Som noget nyt har Honda valgt at kombinere dette system med et helt nyt Traction Control System (TCS). Systemet overvåger baghjulets hastighed og så snart der er afvigelser, der kunne tyde på manglende vejgreb, reduceres effekten tilsvarende. TCS systemet kan frakobles, såfremt føreren ønsker det. Honda valgte at ændre konceptmodellens design fra en ren adventure touringmaskine med fokus udelukkende på lange distancer, til et mere allround koncept, der fungerer lige så godt under den daglige transport i byen som under de eventyrlige lange ture på dårlige veje i afsides verdensdele. Dette funktionelle design understøttes af frontkåben med forlygterne monteret ”stacked”, knobeskyttere er standard og som den første store Honda motorcykel er Crosstourer udstyret med LED blinklys. Instrumenteringen er multifunktionel med speedometer, omdrejningstæller, kilometertæller, to triptællere, benzinmåler, der både viser beholdning og forbrug, ur og gearindikator. Endelig for at understøtte Crosstourers anvendelsesmuligheder har Honda Access udviklet et omfattende udstyrsprogram med alt fra tågelygter over midterstativ til et komplet bagagesystem.