Holtug MC ApS

 Tilbage til: Honda priser 2018
Specifikationer
Pris: kr. 78.995,-    SPAR KR. 60.000,-
Motor: 4-cylindret rækkemotor, vandkølet
Volumen: 599 cc
Effekt: 102 hk (95/1/EC) v/12.000 om/min.
Max. drej. moment: 63,5 Nm v/10.500 om/min.
Antal gear: 6
Transmission: Kæde
Stel: Aluminium
Sædehøjde: 800 mm
Tankvolumen: 19 liter
Farve: Rød
Den nye Hornet har reelt kun navnet tilfælles med forgængerne, men konceptet er uændret siden introduktionen i 1998. Det handler ganske simpelt om størst mulig underholdning for pengene. Den nye Hornet opfylder disse krav i rigt mål med en vægt på 177 kg med ABS og en motoreffekt på 102 hk. Og ikke nok med det, Hornet årgang 2007 er helt fremme rent teknisk; motoren stammer således fra den ligeledes helt nye CBR 600 RR. Denne ultrakompakte motor er ændret med henblik på mere effekt i mellemområdet, og den opfylder med PGM-FI indsprøjtningssystemet de nye EURO-3 emissionskrav. Stellet er stadig af centralrørstypen, men nu i aluminium. Som noget nyt har man på den nye Hornet kombineret sportslighed - blandt andet kendetegnet ved upside-down forgaflen - med Hondas CBS kombibremsesystem med ABS (standardudstyr i Danmark). ”Streetfighter” konceptet går igen i designet med konveks dobbelt forlygte, integreret instrumentpanel med stor, centralt placeret analog omdrejningstæller og digitalt speedometer og et aggressivt 4-1 udstødningssystem. Hornet er dog mere udholdende end de fleste andre ”Streetfightere” med sin 19 liters tank. Hornet placerer sig i 2007 udgaven på en central plads i 600 cc klassen, hvor ingen andre modeller matcher dens kombinerede egenskaber, der gør, at den er lige så velplaceret i byen som på en snoet landevej.